onsdag den 9. juni 2010

Kæde Reaktion.




A Chain Is Only As Strong As Its Weakest Link

Distorted & Distortion.



Distortion i KBH.

I den forgående weekend var der Distortion i KBH. Festen hopper fra bydel til bydel fra dag til dag. Indre by- Nørrebro- Vesterbro og Le grande finale. ( Selvfølgelig er Østerbro udelukket - børenfamilie-latteland lukker jo kl. 19, hvis nogen skulle være i tvivl :) .... )

Jeg spiller jobs for det meste -næsten hver weekend - men i denne weekend blev jeg i København og havde "fri"- til at gøre som jeg ville. Og en af de ting jeg vil er at skrive musik.
Jeg var inde og vende indre by om onsdagen, og torsdag ramte den så Nørrebro- lige her på den gade jeg bor, og derfor havde jeg faktisk planlagt at skulle sidde i min brede vindueskarm med vinduerne åbne på første parket, lytte til sej musik og kigge på mennesker det meste af dagen...

Men skæbnen ville åbenbart noget andet med mig den dag...
Jeg stod op kl. 8.00 for at indspille et nummer jeg havde været i gang med i nogle dage, og jeg manglede ikke særligt meget men.......det endte med at jeg blev så opslugt af min nyeste kreation, at jeg kl. 20.30, stadig sad med høretelefoner på iført lang T-shirt, trusser og stort uglet hår..
Da jeg tog høretelefonerne af ramte bassen mig og knurrede som en sulten ulv. GRRRRRUMPH! ... og lige der udenfor mit vindue var et menneskehav så langt gaden rakte, 1000'er af glade folk der gav den max. gas og en sol der åbenbart havde skinnet fra en skyfri himmel hele dagen. Jeg havde glemt alt om Distortion og resten af verden og var gået i ballade-mode inde i min lille protools verden... Surrealistisk!

Fredag og lørdag tog jeg dog lidt revanche og var bla. ude og vende på Carlsberg hvor der blev afholdt kæmpe fest begge dage... Udover de mange andre steder i byen der afholdt arrangementer - selvfølgelig...

Jeg er stolt af min lille by, når noget som Distortion kan finde sted. Tak :)


















Stille solopgang ved søerne søndag morgen. Byen ånder fred. Godnat og Godmorgen mit København.